John Nielsen i Motorsportens Hall of Fame - a podcast by Det ternede flag

from 2019-11-12T15:32:33

:: ::

John Nielsen

John Nielsen (f. 07.02.1956) var med til at sætte dansk bilsport på det internationale landkort, da han i 1990 som første dansker sejrede samlet i 24-timersløbet i Le Mans.

Før triumfen med TWR Jaguar-teamet i lang-
distanceklassikeren var sønderjyden tredobbelt EM-vinder i formelklassen Formula Super Vee, han vandt som første dansker det hæderkronede Macau GP, han blev tysk Formel 3-mester og meget, meget mere.

Undervejs i karrieren var John Nielsen flere gange
involveret i alvorlige ulykker, blandt andet i Monaco i 1984, en berygtet flyvetur på Le Mans i Saubers Gruppe C-racer i 1985 og i Jaguar på Brands Hatch i England.

John Nielsen slog tonen an for mange danske talenter efterfølgende og kickstartede med sin sejr i 1990 et danskereventyr på Le Mans og i international racing.


John Nielsen er optaget i motorsportens hall of fame 2019.

Om Motorsportens Hall of Fame

DASU introducerer nu Motorsportens Hall of Fame. En række af sportens allerstørste bliver i fremtiden hædret i dansk motorsport gennem optagelse i Motorsportens Hall of Fame.

Det sker dels i en fysisk udstilling i Idrættens Hus i Brøndby, hvor DASU har sekretariat, dels på dasu.dk gennem podcasts og artikler i et område, der er dedikeret til de motorsportsstjerner, der hædres.

Det er både klubber og sekretariatet, der kan indstille til at medlemmer optages i Motorsportens Hall of Fame. For at blive optaget, skal man dog leve op til en række krav.

Ved lanceringen optages en håndfuld koryfæer, hvilket også vil være tilfældet året efter. Herefter optages en udøver årligt.

I 2019 optages John Nielsen, Gert Munkholm, Henrik Lundgaard, Jan og Harald Søndergaard samt Tom Kristensen i Motorsportens Hall of Fame.

Further episodes of Det ternede flag

Further podcasts by Det ternede flag

Website of Det ternede flag