Forsvaret frem til 2035 Interview med Analysechef Michael Zilmer-Johns - a podcast by Det Udenrigspolitiske Selskab

from 2022-10-03T09:52:44

:: ::

Dansk forsvar står overfor nye, store opgaver i vores nærområder – fra Arktis til Østersøen - fordi Ruslands præsident Putin har ændret de storpolitiske spilleregler med sin krig mod Ukraine og dermed også truslerne
mod sine vestlige nabolande, også Danmark.
Men det betyder ikke at Danmark kan se stort på de kendte trusler fra ustabile samfund i Afrika og Mellemøsten, eller tage let på nye trusler fra en ændret økonomisk verdensorden eller et klima i hastig forandring.
Det er et dystert billede af det kommende årti, de danske politikere får præsenteret som optakt til forhandlingerne om et nyt ti-årigt forsvarsforlig.
Men de har selv bedt om det, da de bad en analysegruppe med omfattende ekspertbistand give et kvalificeret bud på fremtidens sikkerhedsproblemer, og hvad de kan betyde for vores måde at indrette forsvaret på.
Rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035” er netop afleveret til regeringen. Vi taler vi med manden, der har stået i spidsen for analysegruppens arbejde ambassadør Michael Zilmer-Johns.

Further episodes of DUS-Podcast

Further podcasts by Det Udenrigspolitiske Selskab

Website of Det Udenrigspolitiske Selskab