LYDKUNST #7: Ljudskolan – Kommuner lyder - a podcast by kunsten.nu

from 2015-07-27T21:33:15

:: ::

LYDKUNST og den danske kunstner Mia Edelgart er taget på sommerens Ljudskola i Småland, hvor lyd anvendes som kollektivt materiale til kunstneriske undersøgelser og eksperimenteren over dette års tema: Kommuner lyder.

Fra den 11. - 16. juni i år tilbragte 50 mennesker seks dage sammen på en skole i kanten af den smålandske industriskov. Skolen har ingen elever og ingen lærere - kun evige praktikanter, i den forstand, at alle lærer og lærer fra sig. Det betyder, at al læring, stemning, madlavning og oprydning sker i fællesskab mellem koordinatorer, deltagere og facilitatorer.

Lydskolen fandt i år sted for anden gang på Siggalycke Folkskola, en tidligere landsbyskole i Småland, der nu er kollektivt eget og benyttes som både hjem, fristed og rum for fx selvorganiserede skoler. I skolens have står Audible Dwellings; to lydhuse skabt af billedkunstnerne Rikke Luther og Cecilia Wendt, som både fungerer som et enormt stereosystem og et opholdsrum, hvor man kan tale, spise, sove osv.

Lydskolen er et kollektivt eksperiment omkring både lyd og skole. Her samles man for at udforske og dele sin nysgerrighed om lydens former og potentiale. Som deltager på Ljudskolan kunne man i år være med på ét ud af fire spor faciliteret af kunstnere og lyd-/radio-/montage-producenter. De 4 spor var:

1. Ectoplasm in canon (in C minor) faciliteret af Kevin Dooley & Stefan A. Pedersen

2. Broken Rudiments faciliteret af Gabriel Humberstone, Cara Tolmie & Paul Abbott

3. Jagten på det narrative / Pursuit of the narrative faciliteret af Torben Brandt & Viktor Reddersen

4. Ord og stemme i skabelsen af fælleder / Language and voice in the building of the commons faciliteret af Hannah Anbert & Johan Ålihn

Gennem lyd undersøgte hvert spor med sin egen metode og form teamer omkring kommunen: tid, potentialer, historier, mytedannelse, feminisme, kunst, dokumentation og politiske forestillinger i vores egen krop og samtid i en søgen efter en kommuniseringens lyd.

Podcasten er produceret af gæsteproducent, billedkunster Mia Edelgart, der deltog i og fungerer som medorganisator på Ljudskolan.

De medvirkende i programmet er:
Cara Tolmie
Stefan Pedersen
Torben Brandt
Hannah Anbert

Og musikken er produceret af:
Sun Ra - Somebody Else's Idea
Ciara - Body Party (Supraman's Happy Hardcore Candy Rave Remix)
Peter Brötzmann & Han Bennink - Schwarzwaldfahrt
Marc Ogeret - Autor De La Commune

Læs mere på: http://ljudskolan.tumblr.com

Further episodes of LYDKUNST PODCAST

Further podcasts by kunsten.nu

Website of kunsten.nu