Det taktiske bibliotek #4 - Presspillet - a podcast by Mediano

from 2019-10-26T08:29:22

:: ::

**Udsendelsen er sponsoreret af JTB Sports - Danmarks eneste globale sportsrejsebureau**

I fjerde afsnit af “Det taktiske bibliotek” kan du få styr på nogle af de mest anvendte begreber i fodbolddebatten, når det kommer til presspillet - altså spillet mod bolden. Pro-licens-træner og vært Rasmus Monnerup har trænerkasketten på og hans spillermateriale består af tidligere Arsenal-spiller Jonas Hebo Rasmussen.

Presspillet har gennem de seneste ti år fået en større rolle i såvel spillet på banen som i den generelle fodbolddebat. Jürgen Klopp og Pep Guardiola har på hver deres måde brugt presspillet som et markant våben i deres succes - det har været med til at øge fokusset på hvad man gør når man mister bolden, og skal erobre den tilbage.

I denne udsendelse kan du blive klogere på nogle af de mest anvendte begreber, når det kommer til spillet mod bolden. Det er ikke en fuldstændig udtømmende gennemgang af alle facetter i presspillet, men redaktør Monnerup har valgt nogle af de mest centrale ud, som han sammen med Hebo gennemgår.

Du kan blandt andet høre om:

- Pres, støtte, sikring

- Sideforskydning

- Preslinjer

- Det forreste pres

- Hvad det vil sige at skære banen

- Det lave pres

- Genpres

- Hvilke hold og trænere, som er særligt inspirerende

- Hvordan man kan træne presspilet

Og meget mere

Further episodes of Mediano Lab

Further podcasts by Mediano

Website of Mediano