Den dag far ikke ville findes - a podcast by Mungo Park Lyt

from 2019-06-24T06:27:52

:: ::

En morgen i april, lige efter Henrik Prip er fyldt 18 år, forsvinder hans far.

Forinden har faren, som er sportsjournalist og redaktør på Berlingske, invitereret Henrik med til fodbold på Lyngby Stadion. Han skal dække fodboldkampen for avisen. Men Henrik vil hellere sove længe.

En halv time efter, Henriks far er kørt, finder Henriks mor et afskedsbrev i en skuffe i farens skrivebord. Han skriver, at han har besluttet sig for at “tage sig af dage”.

I Mungo Park Lyts anden podcast “Den dag far ikke ville findes” rekonstruerer og genoplever Mungo Parks ensembleskuespiller Henrik Prip hele denne skelsættende og dramatiske dag, der har sat sig dybe spor i hans liv, hvor hans far forsøgte at begå selvmord. "Den dag far ikke ville findes" tager os ind i depressionens uforudsigelighed og konsekvenser for en hel familie set med en ung søns øjne.

Fortalt og instrueret af: Henrik Prip
Medvirkende: Henrik Prip, Rasmus Hansen, Bjarne Jørgensen, Malin Brolin Rømer Tani og Christian Prip
Lyddesign: Rasmus Hansen
Musik: David Hilowitz
Producent og redaktør: Ann-Sofie Estrup Bertelsen
Podcasten er produceret med støtte fra Statens Kunstfond og Beckettfonden.

Læs mere her: www.mungopark.dk/lyt

Har man selv tanker om selvmord eller er pårørende til nogen som har, kan man bl.a. tage kontakt til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse og Livslinjen. Læs mere her

 

Further episodes of MUNGO PARK LYT

Further podcasts by Mungo Park Lyt

Website of Mungo Park Lyt