#1: Vaccinepine i Bruxelles - forstå kritikken, der hagler ned over slagplanen - a podcast by Jyllands-Posten

from 2021-02-10T15:29:24

:: ::

Hvorfor indgik EU først kontrakter med vaccineproducenterne tre måneder efter andre lande?

Og hvad gik der galt med leveringen, så det pludselig endte med, at brexitaftalen blev trukket ind i spillet om de eftertragtede covid-19-vacciner?

Den fælles europæiske vaccineplan har været genstand for massiv kritik, og i dette afsnit af Jyllands-Postens podcast ”Verdenshjørner” forsøger vi at finde hoved og hale i de mange kritikpunkter og zoomer ind på EU-Kommissionens og medlemslandenes ageren i hele forløbet.

Martin Kaae, avisens EU-korrespondent, guider os igennem stormvejret, der har ramt Bruxelles, og sammen med Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, ser vi nærmere på kommissionsformand Ursula von der Leyens rolle og vaccineproblemernes betydning for opbakningen til EU.

Følg Jyllands-Postens internationale dækning på www.jp.dk/international

Further episodes of Verdenshjørner

Further podcasts by Jyllands-Posten

Website of Jyllands-Posten